Gå til indhold

Besøg af skoler, gymnasier mv.

Ved studierejser i Athen kan ambassaden – alt afhængigt af ressourcesituationen mv. – levere et oplæg om bredere samfundsmæssige, politiske og økonomiske forhold i Grækenland. Et sådant oplæg kan give de studerende mulighed for videre diskussion om det græske samfund og kan dermed være en udbytterig del af studierejsen.

 

  • Oplægget vil hovedsageligt belyse den aktuelle, politiske og økonomiske situation i Grækenland. Desuden vil oplægget have et bredt sigte og berøre generelle, aktuelle temaer samt problemstillinger. Grundet begrænsede ressourcer er det ikke muligt for ambassaden at skræddersy oplæg til den enkelte klasse. Vi vil dog bestræbe os på at levere et oplæg, som er spændende for eleverne, ligesom vi vil lægge op til aktiv medvirken fra deltagerne. Man må gerne på forhånd opfordre sine elever til at deltage aktivt, da oplægget fungerer bedst med tovejskommunikation, og hvis eleverne byder ind med spørgsmål undervejs. 
  • Ambassaden kan som udgangspunkt ikke levere oplæg om særlige enkeltområder. Et yndet emne i Athen er klassisk filologi og oldtidsforhold, hvor det Danske Institut i Athen (DIA) muligvis vil kunne være behjælpelig. DIA kan kontaktes på +30 210 32 44 644 eller e-mail: [email protected].
  • Ambassaden råder ikke selv over mødefaciliteter, så en deltagende skole må derfor selv være indstillet på at afholde udgifter forbundet hermed. Ambassaden kan dog forespørge Det Danske Institut i Athen (DIA) om lån af foredragssal, men kan ikke garantere tilgængeligheden heraf.
  • Ambassaden råder endvidere ikke over formaliserede kontakter til det græske skolevæsen. Eventuelle kontakter til græske skoler med henblik på besøg m.v. anbefales derfor formidlet via den græske ambassade i København på telefon +45 33 11 45 33 eller e-mail: [email protected]