Gå til indhold

Søg om ophold på Det Danske Institut i Athen

Der er frist d. 10. februar 2026 for ansøgninger om ophold på Det Danske Institut i Athen

Det Danske Institut i Athen har åbent for ansøgning om ophold og stipendier for efteråret 2026.

Opholdet kan søges af forskere, studerende, gymnasielærere, forfattere, arkitekter, kunstnere, filminstruktører, koreografer og andre med et projekt med relation til Grækenland eller Middelhavsområdet. Ansøgere behøver ikke være danske statsborgere, men skal have en stærk tilknytning til Danmark.

Instituttet har to faste ansøgningsfrister:

- 10. februar for ansøgninger vedr. efteråret (1. september – 31. januar)

- 10. september for ansøgninger vedr. foråret (1. februar – 31 juli).

Læs mere om proces og kriterier for ansøgningen via Instituttets hjemmeside: Ansøgning om ophold | DIA