Rejser du til Grækenland eller Cypern i påskeferien, så husk at tjekke om dit pas er gyldigt
Skal du til Grækenland eller Cypern i påsken? Husk at tjekke, at dit pas er gyldigt, og forbered dig i god tid. Se Udenrigsministeriets rejsetjekliste og overvej at tilmelde dig Danskerlisten via appen Rejseklar for en tryggere rejse.
Vi opfordrer alle, der planlægger at rejse til Grækenland eller Cypern, til at forberede sig i god tid.
Inden afrejse bør du derfor særligt:
- Tjekke at dit pas er gyldigt.
- Sikre dig, at du har relevant rejseforsikring.
- Orientere dig om lokale forhold og praktiske informationer.
Se Udenrigsministeriets rejse-tjekliste her:
https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/tjekliste-foer-rejsen/
Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig Danskerlisten via appen Rejseklar. Det gør det muligt for myndighederne at kontakte dig direkte, hvis der opstår en krisesituation i det land, hvor du opholder dig.
Læs mere om Rejseklar-appen her:
https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste_um-rejseklar-app/
Vi ønsker alle en god og tryg påskeferie.